Finish First

Om en galophest's liv og løb!

Finish First header image 2

Frysende forårsbesøg

marts 4th, 2010 · 1 Comment · Karlebo


Smuk og dejlig som altid – en stor rød skønhed i sol og skygge


Jens Bechmann på vej ind med Finish

Så blev det endelig vejr til at komme op til den store røde hest! Jeg savner ham rigtig meget, som jeg nævnte forleden, så det var SKØNT, at se ham. Katrine som også er meget glad for Finish, og som har redet ham meget, var også med. Finish kunne klart kende min stemme og os i det hele taget.

Han kom over med det samme for at hilse på, og ville meget gerne sludre. Vi holdt os på den “rigtige” side af hegnet igår. Det var der flere årsager til. Dels var der mudret og pletvis sne på folden, men det var mere det faktum, at de alle stod oppe ved lågen. Således er man i akut fare for at komme i klemme, når de har deres småskænderier. Og med mudder og ting allevegne, så har man altså ikke så let ved at bevæge sig nogen steder hen og det kan blive farligt. Så vi blev udenfor. Det gjorde hele den ting med at tage fotos noget mere besværlig og knap så gunstigt. Men som det ses, så forsøgte jeg. Høj sol og klar himmel er flot, men det er faktisk lidt af et helvede fotomæssigt, som det nok også ses på nogen fa mine fotos, så bliver kontrasterne meget store og lyset for skarpt.

Anyway, så stod vi længe og sludrede dels med Finish og de andre. Også William stod og så smart ud på sin egen fold. At sige han er aktiv på folden ville være løgn. Men forhåbentlig nyder han livet alligevel. Finish er Kongen på sin fold, og han er også den første der kommer ind.

Jeg havde selvfølgelig købt gulerødder 4 kg. Han fik selvfølgelig ikke så mange og han delte også med de andre, som også skulle have, og pose to blev liggende så Hanne og Jens kunne dele lidt ud. Men jeg skal love for, at den røde ihvertfald overhovedet ikke havde glemt, hvordan man spiser dem ;-) Han ÅD!! Samtidig var han tydeligt glad for at se os og tilkendegav det på typisk Finishmanér. Han formeligt smiler af tilpashed. Det lyder for de uindviede tosset, men kender man Finish ved man lige, hvad jeg mener. Han kunne ikke have det bedre og både Katrine og jeg var trods kulden (mine tæeer var formetlig næsten faldet af ved besøgets slutning) sommervarme om hjertet ved at se ham så glad og tilpas. Det var rigtig, rigtig dejligt!! Det gør vi snart igen – men det må gerne være “lidt” varmere :) Senere kommer resten af fotos på Flickr, men jeg har uploadingproblemer, så I må vente på dem.

Tags: ····

One Comment so far ↓

  • Gårsdagens glæder « Deborah's Food and something

    [...] Så vi besluttede at en varm bil vist var tid. Vi kørte omkring Katrines forældre en tur og fik en kop kaffe. Det var lige, hvad vi trængte til. I godt selskab går tiden og pludselig var klokken da aftensmadstid, og vi skyndte os at bryde op og sætte kursen hjemover. Det var rigtig hyggeligt, og eftersom Katrine er opvokset deroppe, kunne hun fortælle, hvor alle de kendte hestesteder ligger og har ligget. Så det var med indbygget guide. Slet ikke tosset. Det gør vi helt sikkert igen. Du kan se flere fotos og læse mere om turen på Finishfirst.dk [...]