Der er sket noget. Finish har fået ny bolig, et helt andet sted. Hvor det er nøjagtigt, ved jeg faktisk ikke, for jeg har ikke været der. Jeg ved, han har det godt, og det er jeg selvfølgelig glad for, omend jeg tænker på ham stort set hver eneste dag, og stadig savner ham. Jeg ved ikke, om jeg får muligheden for at komme og besøge ham det nye sted. Jeg håber det, og så skal jeg selvfølgelig skrive om det! Bare lige så de faste læsere ved, hvorfor jeg har været så stille.

Det er mit håb, at jeg får adgang til en masse af det gamle materiale fra Finish liv, for der er jo selvsagt meget mere end jeg har nået at få med på de få år, jeg har kendt ham. Det må vise sig, men foreløbig må I “nøjes”. Og for andet hestestof kigge over på horseracing.dk og så ønsker jeg en rigtig god sommer med masser af galop.

Smuk og dejlig som altid – en stor rød skønhed i sol og skygge

Jens Bechmann på vej ind med Finish

Så blev det endelig vejr til at komme op til den store røde hest! Jeg savner ham rigtig meget, som jeg nævnte forleden, så det var SKØNT, at se ham. Katrine som også er meget glad for Finish, og som har redet ham meget, var også med. Finish kunne klart kende min stemme og os i det hele taget.

Han kom over med det samme for at hilse på, og ville meget gerne sludre. Vi holdt os på den “rigtige” side af hegnet igår. Det var der flere årsager til. Dels var der mudret og pletvis sne på folden, men det var mere det faktum, at de alle stod oppe ved lågen. Således er man i akut fare for at komme i klemme, når de har deres småskænderier. Og med mudder og ting allevegne, så har man altså ikke så let ved at bevæge sig nogen steder hen og det kan blive farligt. Så vi blev udenfor. Det gjorde hele den ting med at tage fotos noget mere besværlig og knap så gunstigt. Men som det ses, så forsøgte jeg. Høj sol og klar himmel er flot, men det er faktisk lidt af et helvede fotomæssigt, som det nok også ses på nogen fa mine fotos, så bliver kontrasterne meget store og lyset for skarpt.

Anyway, så stod vi længe og sludrede dels med Finish og de andre. Også William stod og så smart ud på sin egen fold. At sige han er aktiv på folden ville være løgn. Men forhåbentlig nyder han livet alligevel. Finish er Kongen på sin fold, og han er også den første der kommer ind.

Jeg havde selvfølgelig købt gulerødder 4 kg. Han fik selvfølgelig ikke så mange og han delte også med de andre, som også skulle have, og pose to blev liggende så Hanne og Jens kunne dele lidt ud. Men jeg skal love for, at den røde ihvertfald overhovedet ikke havde glemt, hvordan man spiser dem Han ÅD!! Samtidig var han tydeligt glad for at se os og tilkendegav det på typisk Finishmanér. Han formeligt smiler af tilpashed. Det lyder for de uindviede tosset, men kender man Finish ved man lige, hvad jeg mener. Han kunne ikke have det bedre og både Katrine og jeg var trods kulden (mine tæeer var formetlig næsten faldet af ved besøgets slutning) sommervarme om hjertet ved at se ham så glad og tilpas. Det var rigtig, rigtig dejligt!! Det gør vi snart igen – men det må gerne være “lidt” varmere Senere kommer resten af fotos på Flickr, men jeg har uploadingproblemer, så I må vente på dem.

Igår var jeg i Karlebo. Det var jeg hovedsageligt for at se til Finish. Det var håbet, at vejret havde artet sig langt bedre, og solen var blevet fremme, så der havde været basis for lidt fotos. Jeg tog også, den smule, jeg lige sådan kunne nå inden sluserne ovenfra åbnede sig. Det er alt andet lige ikke det samme, man får ud af det, når man står udenfor hegnet og det regner. Kameraer er ikke vildt glad for vand, så det var begrænset, men lidt fik jeg da af den smukke røde. For smuk det er han selv i regnvejr og i mudderbad. Finish “skygge” er Classic First, som er “limet” til ham nærmest!

Det var dejligt at se dem allesammen og Hanne og jeg kunne sagtens have stået der og kigget på dem længe. Men vi skulle jo tilbage igen. Godt der ikke er længere. Når der bliver en dag med godt vejr må jeg op og fotograferer lidt igen.

Men ihvertfald kan det meldes at Finish på ingen måde lignede den pensionist, han jo vitterligt er nu.

Jeg tog ned i stalden, så jeg var der lidt i 9 imorges. Planen var, at vi (Helle og jeg) skulle køre ved 11-tiden med Sin Cocos og Finish. Jeg gav ham et lidt lettere dækken på, og så gik vi en tur. Vi nåede akkurat lågen, så blev Finish forskrækket over et fældet træ, der lå et sted, hvor det ikke plejede. Jo det var der jo nok normalt, men i opretstående tilstand. Det var farligt åbenbart. I sin forskrækkelse hopper han op på svangen af min højre fod og ned igen. Jeg var iført gummistøvler set i lyset af alt det vand der er kommet. Det formål tjener de godt, men at have 400 kg hest hoppende op på mig, er de ikke lavet til, men støvlerne holdt. Jeg kan så melde, at min fod bestemt ikke gjorde. Det gjorde allerede på det tidspunkt rigtig ondt, men ud og gå skulle vi og der gik også lidt, inden den sådan “vågnede” igen efter slaget. Afsted kom vi, og jeg fik ham til at falde ned over chocket over noget så “unaturligt” som et træ i Dyrehaven!!!!

Vi nåede halvvejs til Fortunen, og så blev han lidt urolig. Kun en anelse, men jeg kunne godt fornemme, at det var klogt, at vende næsen hjemefter nu. Jeg kender ham trods alt ret godt efterhånden. Det skal så lige siges, at han kun en gang har hoppet en ganske lille smule, på vores efterhånden mange gåture. Men idag fik jeg så syn for sagen, for vi var ikke mere end lige vendt næsen hjemefter, før han flippede! Jeg blev aldrig klar over, hvad grunden var, men fuldblodsheste generelt behøver meget ofte ikke en grund. Men han var ikke bange, han var “bare” frisk. Men stadig var der da grænser for, hvor sjovt det var. Jeg fik ham beroliget og til at gå frem istedet for baglæns. Da det så gik op for mig, at han ikke var bange, men bare frisk kunne jeg lige minde ham om, at nu var han “en tak” for fjollet og så gik det såmænd godt nok, omend han stadig var noget anspændt og tempoet hjemover var bestemt marchtempo. Så jeg havde ihvertfald fået varmen, da vi nåede hjem.

Af flere årsager blev køreturen udskudt til om eftermiddagen, hvor vi kørte op med dem. De stod rigtig pænt på vej op og vi fik dem sluppet ud på folden. Som han plejer spænede Finish afsted og slog røven i vejret. Han var helt ustyrlig af glæde og det næste kvarter styrtede han rundt og jog med de andre og fortalte, at nu var han altså tilbage. Det var også rørende at se ham hilse på Classic First, som han jo er rigtig gode venner med.

Alt i alt var alt som det skulle være, og jeg forlod en “smilende” Finish der skuede udover marken med vennerne og træerne i baggrunden med de flotte farver. Men hold op, han vil blive savnet på Enghavelyst. Ikke bare af mig, men af os alle!

Far og Finish

Også sidekammeraten Escargot fik selvfølgelig

Søndag havde jeg lovet at sørge for at alle de firbenede i stalden fik mad. Det er ikke så ofte, jeg får den tjans, men når jeg gør, så nyder jeg det meget. Min far havde tilbudt at komme og hente mig, og så ville han da gerne med derned. Det er sjældent, han har den slags lyster, så den greb jeg da selvfølgelig. Og det blev sådan.

Jeg greb kameraet med i håb om lige at have lys nok til at tage lidt fotos af far og den røde, for det blev jo sidste chance. Det gik lige akkurat, men jeg kunne som det ses godt have brugt mere lys.

Far var lidt itimideret over Finish, der for at få opmærksomhed slog noget med det store hoved. Så kom vi på det med gulerødderne, og så gik det jo strålende Men far synes generelt han er sød og sjov og en meget smuk hest – og det kan man jo ikke være uenig i

Det var som altid hyggeligt at stå for forplejningen og en sludder med Hr. og Fru Buskop blev det også til, for de kom jo ned og puttede deres krikker og den slags. Alt i alt meget vellykket.

Finish slår Mr. Martin (SWE) og Dina Danekilde, men udenfor synsfeltet kommer Sara Slot og Prince Johanthan (SWE) og napper ham på stregen, men som sagt, er det kun lige, for de har samme tid

Igår var der en grund mere til, at være glad for det fine resultat. Det var nemlig Finish’ sidste start overhovedet. Efter igår indkasserer han sin pension, som skal tilbringes hos træner Hanne Bechmann i Karlebo. Så det var med både glæde og vedmod, at jeg kiggede på en smuk og dejlig Finish i højt humør stryge over mål.

Jeg personligt kommer til at savne det nære forhold til ham i det daglige, men for ham er det helt fint. Og jeg kan når som helst besøge ham, og se han nyder livet. Og så kan man ikke ønske sig mere for ens allerbedste ven. Så med det i mente, gik jeg selvfølgelig lidt amok i fotos af den røde igår, så jeg håber, I vil nyde dem.

Sammen med Kathrine i Paddock

Isadora Karlsson

Træner og Jockey – Hanne Bechmann og Isadora Karlsson

Inge Østerbye

Jane, Lotte og Eva som også er med i Finish

På vej på banen for sidste gang

Situationer fra Paddocken

På vej rundt første gang i følgeskab med El Masir (GB) og Martin Rodriguez

Sådan ser en rigtig vinder ud

På græsset til fotografering med Katrine Lau og Cathrine Weilby